BIBLIA PAUPERUM NOVA


2015.12.10

Världen växer i bilderboken


Ulla Rhedin skriver i Dagens Nyheter bl.a.:

Att antalet översatta barnböcker från utlandet minskar år för år är ett trist faktum i ett litet land som Sverige. Därför ser man som åtminstone som bilderbokskritiker ofta med välvillig och nyfiken blick på det som trots allt landar här, särskilt när det handlar om böcker från smalare språkområden än det engelska. I backspegeln — och i jämförelse med nutiden — känns det som om det från slutet av 1960-talet och några decennier framåt virvlade av pigga bilderböcker från olika håll. Som ung förälder kunde man lugnt vänta in årets Leo Lionni (Italien), Tomi Ungerer (Frankrike) eller vara viss om att få det senaste av danska bilderboksberättare som Ib Spang Olsen, Svend Otto S. och Palle Bregnhøi.

Sedan ett par år känns det som om bilderboks-Sverige, trots vad de dystra siffrorna från Svenska barnboksinstiutet visar, ändå försiktigt är på väg att öppna upp för impulser utifrån. Inte minst denna gång beroende på modiga och smått förslagna småförlag. Ta till exempel det danska förlaget Hjulet, verksamt också på den svenska marknaden sedan flera decennier, som i år galant passade på att mitt framför ögonen på de stora förlagen knipa äran att introducera den senaste H.C. Andersen-pristagaren, Roger Mello, numera internationellt megakänd illustratör från Brasilien. Tillsammans med den kinesiske författaren Cao Wenxuan berättar han i ”Fjäderns resa” (2015), en ytterst delikat och lite gåtfull bilderbok för vana eller nästan-vuxna läsare.

Eller ta Lindskogs förlag som tagit på sig ansvaret för två av de senaste årens kanske märkvärdigaste och mest banbrytande bilderböcker, också med internationellt mått mätt. Med bara några års mellanrum har de givit ut såväl Wolf Erlbruchs stillsamma mästerverk ”Anden, döden och tulpanen” (2012) som det mer bångstyrigt praktfulla verket ”Biblia pauperum nova” (2015), den hisnande höjdpunkten i danska bilderboksskaparna Oscar K's och Dorte Karrebæks gemensamma livsverk.


2015.07.07

Oscar K. har gjort flera uppmärksammade nytolkningar av kända litterära verk och här avnjuter vi återigen hans okonventionella, associativa tolkningar


skriver Ola Hellsten i BTJ-häftet nr 17, 2015 og fortsætter bl. a.:

Karrebaeks bilder lever sitt eget liv, refererar, kompletterar och avviker från texten omvartannat. Det ligger nära till hands att jämföra
med en tecknad serie (bildrutor och pratbubblor används flitigt), men berättelsen känns varken linjär eller sekventiell utan spretar åt alla håll som ett ändlöst flödesschema (rutediagram). Fascinerande läsning som förslagsvis konsumeras i mindre portioner.


2015.06.29

Bibeln i synnerligen fri tolkning. De egensinniga danska bilderboksskaparna Oscar K och Dorte Karrebaek är provocerande, oroande men oavlåtligt intressanta i denna udda dramatisering


af Lotta ­Olsson i Dagens Nyheter:

Oscar K och Dorte Karrebaek
”Biblia pauperum nova – ny bibel för de fattiga i anden”
Övers. Marie Norin, Lindskog förlag

Bibeln i synnerligen fri tolkning. De egensinniga danska bilderboksskaparna Oscar K och Dorte Karrebaek är provocerande, oroande men oavlåtligt intressanta i denna udda dramatisering: Nya testamentet spelas upp i 40 scener, med evangelisterna som regissörer. Det är fullt av återblickar och associationer till Gamla testamentet, Shakespeare, Mäster Eckhart, Monty Python, Nietzsche och allt möjligt annat.

Bilder är ­första mötet med litteratur

Vi läser bilder långt tidigare än vi börjar läsa text, och när jag ser första avsnittet av teveserien ”Wolf Hall” (baserad på Hilary Mantels böcker) finns det just en sådan scen: dottern Grace som sitter i knät på pappa ­ Thomas Cromwell och med fingret långsamt följer linjerna i en vacker boks illuminationer. Det är så man ska börja sitt umgänge med litteraturen.

Jag skulle kunna läsa danska Oscar K:s och Dorte Karrebaeks vackra, stora ”Biblia pauperum nova” just så med ett barn, själv läsa texterna och låta barnet fundera över bilderna. Eller vänta nu – skulle jag låta ett barn se Dorte Karrebaeks bilder av korsfästelsen, demoner och döskallar?

Det beror naturligtvis på vilket barn det gäller. En del barn skulle förmodligen inte vara intresserade, andra skulle börja skratta, och några skulle bli rädda. De flesta skulle ha sett betydligt otäckare bilder flimra förbi i tv-nyheter och tidningar, men en del skulle bli illa till mods av Dorte Karrebaeks förmåga att göra bilder som smyger sig in i fantasin.

”Biblia pauperum nova” kan vara lämplig redan för ett ganska litet barn, och sedan finnas med i bakgrunden; en bok att bläddra i då och då. Så småningom skulle barnet kunna läsa själv och gradvis hitta nya nivåer, kanske till och med känna igen inledningscitatet om apostlarna från rockoperan ”Jesus Christ superstar” och Eric Idles sång ”Always look on the bright side of life” från Monty Pythons ”Life of Brian”.

Det är en bilderbok med ekon från många sekler, och för alla åldrar – men, som de flesta böcker, inte för alla människor. Just därför behövs det så många olika sorters bilderböcker när man är barn, med ett spektrum från det vardagliga till det högtidliga, från det konkreta till det sublima. Bilderböckerna är fönster mot världen, och man behöver mycket utsikt redan som liten.


2015.05.21

Jesus, vilken uppståndelse Biblia pauperum nova en bibeltolkning utöver det vanliga


af Peter Lindgren i Aftonbladet

Medeltidens Biblia pauperum, Bibel för de fattiga, var en sorts Bibelns Det bästa, ett pedagogiskt propagandamedel uppfunnet av en bayersk munk på 1200-talet.

Här mosades Gamla testamentet ihop med det Nya, enligt den typologiska bibeltolkningens principer. För att göra innehållet begripligt för de fåkunniga ledsagades läsningen av monumentala illustrationer i ett manér som utövat stort inflytande på bildkonsten och som kopierats av bland andra Albertus Pictor.

Det är lätt att förstå att också Dorte Karrebaeck gått igång på stilen, i hennes och författarmaken Oscar K:s Biblia pauperum nova – ny bibel för de fattiga i anden, i översättning av Marie Norin som tidigare översatt det danska parets kontroversiella förintelseskildring Lägret från 2011 (Daidalos).

Här kan Karrebaek fritt leva ut sin vurm för Pieter Bruegel den äldre och Hieronymus Bosch, i en serie kongeniala variationer av förlagans arkitektoniskt uppbyggda bildlösningar, med korset och triptyken som bärande kompositionsprinciper. I Karrebaecks version har bilderna dock omvandlats till ett föränderligt scenbygge, kallat ”Teater Biblia Pauperum”. Det är rep, trissor och ridåer, och inledningsvis ett myller av scenarbetare.

För kontinuiteten i denna föreställning om vår frälsares livsbana, inklusive korfästning och återuppståndelse, står en papegoja och en liten söt Bosch-demon med tratt som huvudbonad, två sidekicks tramsande i bildernas överkant. Och så Jesus själv då, här en tunnhårig, pastellkritigt blek och på det hela taget dyster figur. För regin står de fyra evangelisterna, representerade av varsin fällstol på sidan åtta.

Oscar K:s ande svävar förstås över det hela, inte minst i de scenanvisningar som Karrebaeck ofta men inte alltid följer ganska noga: ”I mitten Maria som sitter med ett nöjt leende och en kruka vid Jesus fötter.”

Hans bibeltexter följer i stort sett förlagan, men roar genom sin korthuggna slängighet. Som här, när Josef grubblar över sin flickväns gåtfulla graviditet: ”Men då kom en ängel också till honom, åtminstone i en dröm, och försäkrade honom att Maria inte hade gjort något fel, och att Gud hade koll på läget. Så när Josef vaknade var han fast besluten att fortsätta vara tillsammans med henne.”

Mot slutet tappar Gud förstås kontrollen över allt. På självaste domedagen blir det till exempel rundgång i högtalaranläggningen, och alla går hem: ”Det var den domedagen det.”

Så långt allt väl, men när sedan Oscar K börjar strössla med en massa löshängande citat, inte bara av evangelisterna utan också av Mäster Eckhart, Fassbinder, Lao Tse, Mark Twain, John Lennon, president Obama med flera, smyger sig en oklädsam förnumstighet in i skildringen. En ton som tyvärr direkt motverkar berättelsens och bildernas karga och fint beniga uttryck. Å, sådana stora tankar liksom. Å, sådana sköna snubbar.

Citaten kan dock hoppas över, och synsvaga göre sig icke besvär. Som helhet är Biblia pauperum nova ändå något utöver det vanliga. Praktfull, svart och grotesk, och i likhet med Lägret utan åldersbestämd målgrupp vilket lär göra den svårplacerad i bibliotekshyllorna. En fördjupning snarare än en snabbfix för dåligt pålästa konfirmander.


2015.05.03

Egensinnig bibel gör läsaren lycklig


Bokrecension Biblia Pauperum Nova – Ny bibel för de fattiga i anden
af Margareta Wiman i Corren.se

Text: Oscar K.
Illustration: Dorte Karrebaek
Övers: Marie Norin
Lindskogs förlag

"Livet är en cirkus, man går in, bockar och bugar, springer omkring, bockar och bugar igen och går ut".

Tecknaren Storm P:s blinkning åt Shakespeares "larmar och gör sig till" är inte ensamt nytillskott i danske författaren Oscar K:s och illustratören Dorte Karrebaek version av den medeltida bildcykeln "Biblia Pauperum – De fattigas bibel". Här bryts den ursprungliga utformningen med fyrtio, strängt schematiskt uppbyggda planscher sammanfattande Jesu liv, jämte fyra kommenterande profeter/auktoriteter, upp av en konstnärlig egensinnighet som gör mig – mycket okristlig i anden – lyckligt knäsvag.

Om originalet från 1100-talet, spridd som trätryck under 1400-talet och i Sverige något av en grund för den medeltida kyrkliga konsten, inte i första hand var avsedd för bildläsande analfabeter utan för de fattiga i anden, så har denna nytolkning inga begränsningar vad gäller målgrupp.

Här har det stora dramat, ömsom i form av groteskt och burleskt narrspel, ömsom grandios tragedi, fått en språklig och illustrativ dräkt som naiviserar, förbryllar, engagerar, ironiserar och väcker samtidig humor, ömhet och sorg – med de djärvt expressiva tablåerna kring korsfästelsen (Mathias Grünewald och Francis Bacon saliga i åminnelse) som ett par av höjdpunkterna.

Ett respektlöst och avslöjande skådespel, om och för den stora lilla människan "på flykt i universum", tänker jag. Om och för alla som i likhet med Macbeth kan konstatera att: "Life is a tale told by an idiot, full of sound and fury, signifying nothing."

I denna nya "Biblia Pauperum", inspirerad även av Commedia dell´Arte, Hieronymus Bosch och Brueghel, byggs scenografi, skrivs manus och spelas teater "med en grupp sinnesslöa" i rollerna som Jesus, Maria, Josef, lärjungarna och annat bibelfolk. Ackompanjerade av en hel drös citat från bland andra Kierkegaard, Goethe, Bill Clinton ("I did not have sexual relations with that woman"), Mäster Eckhart, Einstein och Eric Idle ("Always look on the bright side of life"). Samt naturligtvis, från de fyra evangelisterna/regissörerna/manusförfattarna, i Dorte Karrebaeks specialkostym ett vittnesgäng av sällan skådad art.

Vilken föreställning!


2015.04.14

Ny bibel for de fattige i ånden i nyt dansk oplag - og nu også på svensk


Biblia pauperum nova : Ny bibel för de fattiga i anden
utgiven av: Lindskog Förlag
översatt av: Maria Norin

Oscar K., i Sverige mest känd för "Idiot!" och "Lägret", och som i sitt hemland Danmark fått stor uppmärksamhet för sina omskrivningar av några av världslitteraturens största verk som "Brott och straff" och "Don Quijote", har denna gång gjort en nytolkning av Bibeln. Resultatet har blivit en förunderlig och tankeväckande bok för alla åldrar där Oscar K. låter röster från Søren Kierkegaard till Lars Lilholt förena sig med de fyra evangelisterna. Konstnären Dorte Karrebæk har i boken överträffat sig själv med sina egensinniga och vindunderligt fabulerande
tolkningar av Oscar K.s text.

Osckar K. (pseudonym för Ole Dalgaard) är utbildad i teologi, filosofi, litteratur och språk vid universitetet i Århus. Han debuterade som författare 1970 med diktsamlingen By, du min elskede, och arbetade från 1974 vid olika danska teatrar, och mellan 1981 och 1994 inom film- och tv-branschen. Sedan 1994 bor han i Spanien och arbetar heltid som författare.

Oscar K. har samarbetat med Dorte Karrebæk om de barnböcker som de hävdar att hunden Oscar K. har gett idéerna till. Det gemensamma författarskapet inkluderar "Biblia pauperum nova Ny bibel for de fattige i ånden" (2012), som nominerades till Nordiska rådets pris för barn- och ungdomslitteratur 2013.


2014.10.07

Biblia Pauperum Nova er en hektisk spirrevip på hundrede spillevende sider, der i en moderne tone appellerer til refleksion over menneskelivet og religionens væsen


af Michael Agerbo Mørch på Kulturkapellet

Kristendommens status som skriftreligion har igennem århundrederne været en udfordring internt. Mens man teologisk gerne har villet henvende sig til de brede masser, har den skriftbårne forkyndelse og dogmatik afskåret mange fra selvstændig deltagelse i teologien. Igennem historien har salmer, billedkunst, dramatik og skuespil derfor virket som erstatning, så længe pøbelen ikke selv kunne læse Bibelen. I det 14. og 15. århundrede bredte der sig en ny trend, hvor man lavede såkaldte fattigmandsbibler (på latin ”biblia pauperum”). De var blokbøger, hvor en side var inddelt i ni felter. I midten figurerede et billede med en scene (typisk) fra Jesu liv. Rundt om var der så afbildninger af personer fra det gamle testamente eller de såkaldt apokryfe skrifter. De var så ledsaget af en passende tekst, som udfoldede en pointe om billederne (til dem, der så åbenbart alligevel kunne læse lidt).

I dag står vi så i en omvendt udfordring set med kristendommens briller. I dag kan folket selv læse. Til gengæld kender få til kristendommens lære og Bibelens historier og ligesom tidligere prøver man i dag at fange masserne med salmer/sange, billedkunst, film, osv. Nu altså også med en fattigmandsbibel, nemlig Oscar K. og Dorte Karrebæks Biblia Pauperum Nova.

Bogen er en hektisk spirrevip på hundrede spillevende sider, der i en moderne tone appellerer til refleksion over menneskelivet og religionens væsen. Men ikke til klassisk kristendom! Hvis man som læser forventer, at Oscar K. skal guide læseren ind i en forståelse af, hvad kristendommen er i traditionel forstand, så går man forkert. Forfatteren ønsker ikke at være loyal over for det bibelske materiale, men propper sin egen intellektuelle ballast ned i blenderen sammen med et selektivt udvalg af bibelhistorier - og skriver så det hele sammen til en original vælling. Om den er velsmagende, må man så derefter begynde at overveje.

Langt på vej kan jeg godt lide den friske stil, som matcher godt til Karrebæks finurlige tegninger. Men jeg må dog også stejle, for jeg synes Oscar K. roder sig ud i noget metafysisk, sprogfilosofisk gøgl, når han på den første side i forordet kan skrive platheder som: ”I begyndelsen var der intet, og intet var hos Gud, og Gud er intet. Gud er Gud og hævet over tid og rum og alle egenskaber. Han lader sig ikke fatte. Mennesket udgår fra Gud, det er en del af hans væsen, ja, mennesket er Gud, og det skal forenes med ham. I tiden er skabningen, synden og døden, i det skabte og tydede rum er mennesket på forstyrret flugt”. Det lyder jo meget smukt og vist, men det er jo luftkasteller. Hvis Gud er intet, og mennesket er Gud, så er mennesket intet, og derfor ikke til. Hvis Gud ikke er til, så kan mennesket ikke være skabt og det kan ikke have synd. Hvis mennesket er intet, kan det ikke dø, for døden er allerede intet, hvorfor der ikke er forskel på liv og død. Senere i bogen forsøger Oscar K. at fortsætte med disse spindsfindigheder, men uanset hvor spids hans pen er, så bliver ordgøglet ikke overbevisende.

Nå, men bogen er som sagt en fattigsmandsbibel lavet efter den middelalderlige ”biblia pauperum”-form. Slår man op på en side, så er Oscar K.’s tekst på venstre side, mens Dorte Karrebæks tegning efter 9-trinsformatet er på højre side. Historien er bygget op som en genfortælling af Jesu liv, men spillet af en række åndssvage, som skal udføre genfortællingen som en slags teater. Karrebæks tegninger af de åndssvages teatereskapader følger de ”regi-bemærkninger”, som Oscar K. har ved siden af sin ”bibeltekst”. Rundt omkring på tegningen er der forskellige citater, som også står opregnet til venstre med en kildeangivelse.

Her optræder citater fra Bibelen, Shakespeare, Johannes Sløk, I Cheng; men særligt fra Mester Eckhart en middelalderlig tysk mystiker (ca. 1260-1328), som i dag nærmest bliver betragtet som zenbuddhist. Det er fra ham Oscar K. har de besynderlige tanker om væren og livet som intet. Fx skriver Oscar K. i stykke 34 ved Jesu korsfæstelse: ”Døden er den intethed, som livet i grunden er”. Det er nærmest en omskrivning af et citat han bringer fra Eckhart, som lyder: ”Derfor bliver mennesket først noget ved at blive til Intet”. Det lyder som absurd nonsens i mine ører.

Kreditten skal gives for den originale idé og den skøre sprog- og billeddragt som værket er klædt i. Desuden er genialiteten fra Oscar K.’s side, med at lade personerne i stykket være spillet af åndssvage - hvorved Oscar K. spiller på Jesu lære om, at hans rige er for ”de fattige i ånden” (Matt 5,3 (som også er motto for bogen)) - ret morsom og tankevækkende.

Jeg føler mig lidt klemt i det filosofiske nonsens, hvor sproget kan betyde alt og intet. Fint nok med dekonstruktion, men får de fattige i ånden noget ud af, at der bliver brudt yderligere ned? Det svære i dag er jo at revitalisere kristendommen, så en moderne dansker oplever den som meningsfyldt og givende - men det vil de ikke opleve ud af denne nye fattigmandsbibel.
pil op


2014.02.12

En tosset, men interessant bog. Og den er vild!

Af Merete Hansen i Kirkebladet for Værløse og Harreskov Sogne

På forlaget ALFA er der i 2012 udkommet en yderst interessant og underholdende bog. Forfatteren Oscar K har sammen med illustratoren Dorte Karrebæk lavet en ny fortolkning af middelalderens “fattigmandsbibel”, Biblia Pauperum.Den hedder selvfølgelig Biblia Pauperum Nova. Og den er vild!Den oprindelige Biblia Pauperum, som findes i mange udgaver, var en bibel beregnet for dem, der ikke kunne læse. I store bloktryk fik fortællingerne fra bibelhistorien liv. Som regel var hovedfortællingen placeret i et midterfelt og rundt om det var der henvisninger til Det Gamle og Det Nye Testamente. Der sneg sig også folkelige fortællinger og folkelig visdom ind.

Biblia Pauperum Nova

Den nye udgave er som den gamle dedikeret til de fattige i ånden (Citat fra Mattæus¬evangeliet, kapitel 5, vers 3). I bogen er det en flok evnesvage, der skal opføre Jesu historie. De laver en kulisse, der har samme facon som i den gamle fattigmandsbibel med midterfelt og sidefelter. På højresiden af et opslag folder historien sig ud i den
kulisse. Den er vild og vanvittig. Jesus er lidt blegnæbbet, og rundt om ham er kendte personer fra bibelhistorien og mærkelige groteske væsener (som i middelalderudgaven). De har allesammen noget at sige og kommer med kommentarer, som er hentet fra Bibelen, litteraturen og vores samtid. På venstreopslaget er beretningen fra Bibelen skrevet, frit fra evangelierne. Der er også en oversigt over, hvor de forskellige citater stammer fra. Der er rigtig mange citater fra Prædikerens Bog. De sjældent opløftende, for Prædikeren har ikke megen tiltro til menneskelivet. Men citaterne er sjove og rammende. Shakespeare, Højsangen citeres flittigt, og ganske nye “vismænd” som Bill Clinton og vores egen Anders Fogh Rasmussen er med. Den sidstnævnte for citatet “Der er ikke noget at komme efter” på opslaget om den tomme grav!

“Verden på hovedet”

Oscar K og Dorte Karrebæks udgave af fattigmandsbibelen er meget alternativ. Jesus ser mærkelig ud. Som nyfødt svøbes han i Josefs strikkede strømper. Maria har rød frakke og alpehue. Mange steder går det vildt for sig, og der er noget grænseoverskridende i det hele. Fortællingen er voldsom, men også poetisk.Det er, som om beretningen om Jesus er vendt på hovedet – og det er faktisk meget evangelisk. Igennem alle evangelierne går der en rød tråd, som viser, atfor Jesus og i Guds rige ser livet og evigheden anderledes ud. Dér hersker der en slags påhovedetvilkår: Himlens kongesøn fødes som et spædbarn, den mindste er den største, de døde bliver levende. Så jeg mener faktisk, at Biblia Pauperum Nova rammer en vigtig pointe i evangeliernes forkyndelse af Jesus og af Guds rige.

Et citat til eftertanke

Om dommedag:

"Men den dag og time kender ingen. For kongen viser sig, mens I mindst venter det. Så hav lygterne klar! Når han kommer, og alle englene, da skal han tage sæde på gudsrigets trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille fårene fra bukkene. Fårene til højre og bukkene til venstre!”

Jesus trådte frem mod dem.

“Så hvis vi nu siger, at I er folkeslagene,” sagde han med et drilsk smil, og jeg er kongen, så siger jeg til de retfærdige: ’Gudsriget er jeres. Jeg var sulten og I gav mig at spise. Jeg var tørstig og I gav mig at drikke?’ og I svarer?”

Disciplene så usikkert på ham, så sagde de: “Ja det gjorde vi, det ved vi.”

“Nej, nej, nej,” sagde Jesus, “det står ikke i rollehæftet, dér ved I det ikke. I roder rundt i retfærdighedens krinkelkroge! Sådan kan regnestykket ikke gøres op, jeg er jo ikke kommet for at dømme mellem jer. I gudsriget kan man aldrig regne med, hvad man selv eller de andre har gjort, der er ingen facit, for der er ikke noget regnestykke.I gudsriget er der ingen facit, for der er ikke noget regnestykke.

Det udsagn forekommer mig at rumme evangeliets kerne!


2013.10.16

Biblia Pauperum Nova - Modigere prosjekt skal man lete lenge etter: Her er en ny bibel for de fattige i ånden.


Av Anne Cathrine Straume i NRK

Tradisjon og innovasjon. Det kan synes som en klisjé, men blir en betegnelse som sjelden passer bedre enn på Oscar K. og Dorte Karrebæks «Biblia Pauperum Nova».

Med utgangspunkt i «Biblia Pauperum», en bibel for de fattige, som ble utgitt i mange versjoner gjennom hele middelalderen - og som i stor grad baserte seg på tegnede gjengivelser av bibelhistorien - har de laget sin helt egne versjon, ikke bare for de fattige, men for de fattige i ånden, som de skriver.
Gjennom store, helsides oppslag ser vi håndverkere snekre sammen et teater, der de åndssvake (Når kunne dette begrepet brukes sist, uten at det ble oppfattet som nedverdigende?) skal sette opp ulike scener fra Jesu liv og lidelseshistorie. Vi følger de ulike skuespillerne underveis, både på og utenfor scenen. Scenene og tablåene følges av sitater, som like gjerne er hentet fra William Shakespeare, Søren Kierkegaard, Grundvig, Mester Eckhardt eller til og med Bill Clinton og Anders Fogh Rasmussen, som fra den hellige tekst.


Overveldende
Boken er storslått fra ende til annen. Tegningene er groteske og rørende på samme tid, usedvanlig levende, med referanser både til middelalder og til vår egen tid. Mennesker, fugler og dyr utgjør skikkelsene. Rekvisittene består gjerne av skjeletter, masker, lykter i ulike varianter, kokekar og eliksir-kolber - gjenstander som alle kan brukes til, eller assosieres med, endring, bevegelse, transformasjon. Ting er ikke nødvendigvis slik vi ser dem ved første øyekast.
Hver liten statist får lyse, detaljer velter frem fra hver krik og krok. Teksten snor seg opp og frem til den blir et voldsomt kor av stemmer. Og musikken dette koret skaper er på en udefinerbar måte både gjenkjennelig og ny.
I fortellingen om mennene som starter handel i tempelet, siteres for eksempel Albert Einstein, som skal ha sagt at «Alt hvad der kan tælles, tæller ikke nødvendigvis»
(s 60).
Når Judas forråder Jesus, siteres Shakespeares Othello:
«Men spørg den halve djævel der, hvorfor han har besnæret mig på sjæl og legem»
(s 72).
Og når Judas tar sitt eget liv, siteres Oscar K. selv (som vel parafraserer Per Olov Enquists kaoniserte roman "Styrtet engel"):
«Også jeg er en slags menneske»
(s. 80).
Humor, i alle fall for voksnere lesere, er tydelig tilstede. Ved diskusjonen om Jesu unnfangelse, der Josef nok aner ugler i mosen, siteres Bill Clinton:
«I did not have sexual relations with that woman»
(s. 20)


Ambisiøst
Selv det store formatet og papirtykkelsen i denne boken vitner om kvalitet. Men jeg må spørre meg selv: Er dette en barnebok? Kan ikke en bildebok like gjerne være for voksne?


Barn kan vel så godt som oss voksne ta inn over seg eksperimentelle uttrykk, ofte er de mer åpne, til og med, enn voksne, for bøker som byr på problematiserende kunst i stedet for søt underholdning. Men i dette tilfellet mener jeg det er en forutsetning å kjenne til bibelhistorien. For å få fullt utbytte av verket, trengs det en del forhåndskunnskaper, både om vår lange kristne kulturtradisjon og om samfunnsforhold og offentlige personer som de ulike sitatene er hentet fra.
Men mens jeg skriver dette, må jeg slå meg selv på munnen. Jeg blir sittende og tenke etter hvordan denne flommen av tekst og bilder virker inn på en som helt uforvarende og uforberedt får den presentert. Og jeg må medgi:
Jeg er overbevist om at barn og ungdommer kan få en unik kunstopplevelse gjennom "Biblia Pauperum Nova". Man trenger ikke alltid forstå alt. Rommet for undring, for noe uforklarlig og - kan jeg kalle det magisk? - er en iboende del av kunsten. Så får vi heller kalle det bonus, den erkjennelsen vi voksne kan få, takket være vårt bredere referansegrunnlag.


Les også: Hva vil vi med barnelitteraturen?


Inderliggjøring
Noen vil kanskje bli støtt over denne boken. For ikke lenge siden kunne den bli kalt blasfemi. Jeg ser det ikke slik. Dette er en bok bestående av så mange blikk, så mange innfall. «Biblia Pauperum Nova» er ikke en akademisk fortolkning av Bibelen. Dette er en legemliggjøring og en selvstendig fortelling som, ganske visst, tar utgangspunkt i fortellinger fra en hellig skrift. Men dette er Oscar K. og Dorte Karrebæks skaperverk. Allerede forordet: "Af intet er du kommet, til intet skal du blive" vitner om en holdning til himmel og jord som skiller seg sterkt fra den kristne tradisjon. Oppstandelse står det ingen ting om.
Resultatet er blitt et slående orginalt verk som forundrer. Og begeistrer - i alle fall denne leseren.


2013.10.15

Noe nytt for de fattige i ånden


Af Geir Gulliksen Barnbokkritikk.no

Du kommer på at du vil lage en bok om Jesus. En personlig og fri versjon av Bibelen, eller deler av den, og særlig historien om Jesus. Men hvorfor vil du det? Det vet du ikke ennå, eller jo, kanskje, men vent, det kommer.
For du vil ikke at det skal være en vanlig bok. Du kjenner til såkalte fattigmannsbibler som ble laget fra 1200-tallet av, de som fikk stor utbredelse med nye trykketeknikker utover på 1400-tallet. De såkalte Biblia Pauperum var illustrerte bøker der tekster fra det gamle testamentet ble stilt sammen med tekster fra det nye testamentet; det skulle vise at det som var varslet i de eldste tekstene faktisk også fant sted i de nyere tekstene. Hver side skulle handle om én bestemt hendelse i livet til Jesus, med tegninger og håndskrevet tekst rundt. Og du bestemmer deg for å lage en moderne versjon av en fattigmannsbibel – de ble ikke egentlig laget for fattige, forresten, ordet pauper handler om å gi avkall på penger og makt for å leve litt mer som Jesus, og dette bruker du på din egen måte; du lager en bok for unge lesere. Eller gjør du det?


I hvert fall lager du en moderne historie om Jesus. Men hvorfor?


Kanskje på grunn av det eksistensielle alvoret i materialet, og den svimlende poesien i det. Fortellingene om Jesus handler om det menneskelige, men også om grensene for det menneskelige. De kan leses som litteratur, skjønnlitteratur, de beskriver en akutt eksistensiell ensomhet. Men de kan også leses som religiøse tekster, eller såkalt hellige tekster, som ikke skal tolkes litterært eller personlig, og som ikke uten videre er åpne for nytolkning, men som skal leses ut fra dogmatisk utmyntede konvensjoner. Religiøse tekster skal ikke leses for at leseren skal oppdage noe nytt i seg selv. De skal leses som kodete lovtekster, som oppdragelse, som moralske trafikkskilt.


Og er det ikke slik at religiøse tenkemåter begynner å hevde seg igjen, at antall troende i verden øker? Det innebærer i så fall at religiøse fortellinger oftere blir brukt politisk, ettersom kirkedannelser og religiøs aktivitet alltid på en eller annen måte er politiske. Og når de religiøse tekstene ikke leses som litteratur, betyr det i siste instans at de ikke får lov til å være levende, at de ikke får lov til å bli brukt av hver og en på selvstendig måte, men at de blir brukt som instrumenter for politisk makt.


Den boken du skriver vil noe annet. Den handler om en ganske utslått og søkende Jesus, en som ikke vil ha makt over andre, og som ikke vil at andre skal ha makt over ham. Og kanskje er det de som ikke søker makt over andre som er svake i ånden.


Men hvordan er det mulig å fortelle en historie om Jesus om igjen nå, som litteratur? Du begynner å tenke på en teateroppførelse, en slags amatøroppsetning. Og den ideen viser seg å være, hva skal vi si, relevant: Om og om igjen har juleevangeliet blitt fremført som skuespill av lydige barn i kristne klasserom over hele verden.


(Se der, en tykkfallen Josef i høyhalset genser, han er vettskremt og snubler i kulissene hver gang han beveger seg over gulvet. Og en Maria med tannregulering, hun fremsier alle replikkene feilfritt og metallisk, uten å ane hva ordene betyr, fordi det hun sier ikke angår henne. Og engelen Gabriel med åpen fuktig munn, han skjeler litt, han er våt på trøyelinningen fordi han sikler, og på hodet har han en høy og litt tåpelig papirhatt.)


Du bestemmer deg for at de som skal spille i den forestillingen er de som henger litt etter, de som ikke helt når opp, de som kalles åndssvake. Det heter ikke åndssvake lenger, forresten, men du kaller dem åndssvake likevel, det plasserer seg så fint i forhold til de ordene Jesus sier i Bergprekenen: «salige er de fattige i ånden for himlenes rike er deres». Og du vet at det kan diskuteres hva fattig i ånden betyr, og du tenker deg at på samme måte kan det diskuteres hva åndssvak betyr, om det er å være svak av for mye eller for lite ånd, for eksempel.
Så hva har du nå? Du har historien om Jesus spilt av åndssvake barn på et lite teater, og du tenker deg nå at hver bokside er en slags scene, og slik ligner den også på boksidene i middelalderens illustrerte fattigbibler.


Og du er forfatteren Ocar K., som skriver teksten til denne boken, og du er tegneren Dorte Karrebæk, som lager illustrasjonene i den. Og du som er forfatteren Oscar K, skriver regitekster som skal trykkes i boken som en slags åpne anvisninger til tegneren. Og du som er illustratøren Dorte Karrebæk, tegner i direkte og ganske fri dialog med regitekstene. En regitekst kan for eksempel lyde sånn:


En lille åndssvag dreng, der skal spille Gabriel, har besvær med at holde balancen med de kæmpemessige teatervinger, han får spændt på – han falder, byggemændene hjælper ham op.


Regitekstene antyder altså hvordan boken har vært tenkt, og hvordan den blir til. De er lekende, ofte poetiske, og de representerer bare ett av minst fire fortellernivåer i denne boken. Neste nivå er sitater som blir spredd utover i tegningen – sitater fra Bibelen, men også fra Shakespeare, og fra Molière, og fra Kirkegaard og Nietzsche og Laxness og en hel del tull og tøys, som du tar med av grunner som ikke alltid er like lett å forstå, som Bill Clinton og Anders Fogh Rasmussen, eller fra Olsenbanden-filmer, men altså mest fra Bibelen, fra Bergprekenen og Salomos Høysang og en hel del andre bibelske bøker. Sammen med sitatene skriver du noen replikker til de som opptrer på scenen.


Men det tydeligste nivået i fortellingen er tegningene. Illustrasjonene er storslåtte, sammensatte, myldrende av desperat liv. Du tegner med en teknikk som delvis minner om de gripende portrettene av mennesker og dyr fra nyere nordisk barneboktradisjon, men med en råere og ledig strek fra grafiske romaner for voksne, men også med mer maleriske, visjonære tablåer, der dyreskikkelser og kuttekledde figurer hilser presist og illevarslende til groteske skikkelser hos Hieronymus Bosch. Det er rått og ekspressivt og med mange groteske skikkelser. Men fargene er duse, avblekede, som om de var blitt malt på mur.


Illustrasjonene, replikkene og sitatene fyller den ene siden i oppslagene, og på motstående side står regiteksten og en liste over hvor sitatene kommer fra. Her står også fortellingen som ligger til grunn for teateroppførelsen, selve hovedteksten. Den består ofte av lett bearbeidete bibelsitater, men også av en mer umiddelbar fortelling på nåtidsnivå. Midt i forestillingen skriver du for eksempel inn en pause:


I pausen sat Jesus lidt for seg selv og bladrede frem i sit rollehefte: «Gud vet hva min far i himlen har tænkt sig med det her teater ….» mumlede han. Den næste scene var verdensdommen, den havde han nogenlunde styr på, men jo mere han læste, jo skrækkeligere var dét, der skulle ske.

Og på neste oppslag en tekst med tittelen Forudsigelsen: «De andre hyggede sig i pausen, drak en kop kaffe og lærte de sidste replikker udenad. Så siger Jesus: «Ved I, at jeg skal korsfæstes i anden akt?» Næ, det vidste de ikke. «Men det skal jeg» … Da blev de meget bedrøvede.»


Disse to tekstene er jo ganske avspente og umiddelbare skisser som beskriver en tenkt amatørforestilling, eller hva? Men mange av de andre hovedtekstene ligger så nær originalen i Bibelen at det tok litt tid før jeg oppdaget hvor kompleks boken var. Oppslagene inneholder så mange nivåer at jeg måtte velge, og første gang jeg leste boken, valgte jeg å lese hovedtekstene i sammenheng først. Det var et feilgrep, det var som å lese en forenklet og bare en anelse fordreid gjenfortelling fra Bibelen.


For først da jeg begynte å se oppslagene i sammenheng, så jeg hvordan illustrasjonene arbeider inn i og gjennom regiteksten og sitatene og hovedteksten, og først da forsto jeg hvordan boken arbeider i dybden, assosiativt utforskende. Tablåene er viktigere enn fremdriften. De belyser materialet subjektivt og fritt mer enn å fortelle den kjente historien en gang til.


For min del skulle jeg ønske at særlig regiteksten hadde fått litt større plass, typografisk, på sidene. Eventuelt skulle jeg ønske at hovedteksten var enda mer selvstendig i forhold til bibelens fortellinger. Jeg lurer på hvordan denne boken ville blitt hvis hovedteksten hadde hatt en sterkere episk kraft, en indre nødvendighet på nåtidsnivået? Likevel er jeg svak for hvor komplekst boken utforsker materialet, hvordan hver side blir en skisse til en teaterscene og samtidig en slags moderne altertavle, et bilde du fordyper deg i uten tanke på hvor det befinner seg i forhold til de andre oppslagene.


Slik blir dette en bok som verken kan leses hurtig eller langsomt. Den bør vel heller leses i sin helhet først og deretter studeres. Særlig bildene tåler å bli sett igjen og igjen. Men det er vanskelig å se hvem den egentlig er skrevet for. Jeg ser at dette går igjen i kommentarer til noen av de andre bøkene som du, Oscar K, og du, Dorte Karrebæk har laget sammen; at det er uvisst om bøkene egentlig er laget for barn eller ungdom eller voksne. Og det er i dette tilfellet en god ting, fordi Biblia Pauperum Nova helt tydelig er en av de bøkene som skal skape sin leser mer enn å forme seg etter en på forhånd antatt og på forhånd konstruert litteraturkonsument.


Og grunnen til at jeg henvender meg direkte til deg er at jeg prøver å sette meg i ditt sted, jeg prøver å forstå hva som var intensjonen, grunnen til at du og du ville skape denne historien. Den leseren som tror at hun eller han forstår hvorfor noe er laget, har jo en følelse av mestring, av overtak og suverenitet i forhold til materialet. Men jeg er fortsatt ikke helt sikker på hvorfor. Hvorfor? Jeg er slett ikke sikker. Men hvordan er kanskje mer enn nok.


• Biblia Pauperum Nova er nominert til Nordisk råds barne- og ungdomslitteraturpris, som deles ut for første gang i 2013.

Denne anmeldelsen ble opprinnelig muntlig fremført av Geir Gulliksen på et seminar på Schäffer-gården 17. september.


2013.04.17

BIBLIA PAUPERUM NOVA ÅRETS BEDSTE BOGARBEJDE 2012 I KATEGORIEN SKØNLITTERATUR


Foreningen for Boghaandværks komité for Årets bedste Bogarbejde 2012 har udvalgt Biblia Pauperum Nova, Ny bibel for de fattige i ånden, i kategorien skønlitteratur.

De udvalgte bøger i de forskellige kategorier vil blive udstillet på Det kongelige Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K. Udstillingen åbnes den 19. Juni 2013 kl. 17 i Dronningesalen, og vil indgå i bedømmelsen af Verdens smukkeste Bøger på bogmesserne i Stockholm, Frankfurt am Main og Leipzig.


2013.04.13

Eksistentialistisk billede på mennesket som sådan - Bilia Pauperum Nova

fra K's bognoter

Oscar K. har skrevet teksten og Dorte Karrebæk illustreret denne skønne moderne billedbibel “for de fattige i ånden”. Dorte Karrebæks tegninger er pragtfulde og visionære, og Oscar K.’s tekst er både sjov, underfundig, filosofisk og maner til eftertænksomhed på den gode måde. I Biblia Pauperum Nova genopføres historien om Jesus – fra bebudelsen til opstandelsen – som et teaterstykke med “en flok åndssvage” i alle rollerne og med de fire evangelister (nogle skumle typer i lange frakker, mørke solbriller og flyverhjelme) som instruktører.

Begrebet “fattigmandsbibel” (Biblia Pauperum) kendes fra middelalderen som betegnelse for en illustreret bog, som gengiver centrale scener fra Det Nye og Det Gamle Testamente,typologisk sammenstillet, krydret med bibelcitater. Der er ikke nogen viden om den oprindelige middelalderlige Biblia Pauperum at hente i Oscar K. & Dorte Karrebæks nye bibel for de fattige i ånden – det er en så at sige ren version, som står alene, og det kan den også sagtens. Men med lidt forhåndsviden om det middelalderlige forlæg bliver fornøjelsen endnu større, synes jeg:

De fleste kendte eksemplarer af Biblia Pauperum har 40 blade, og hvert blad er struktureret på samme måde: En central illustration, som gengiver en scene fra Jesu liv og lidelseshistorie, omgivet af to mindre illustrationer med scener fra Det Gamle Testamente suppleret af små bibelcitater. Over og under disse hovedillustrationer er gengivet citater fra i alt fire profeter. Biblia Pauperum kan læses online på Københavns Universitets, Det Teologiske Fakultets hjemmeside, med et oplysende forord af Knud Banning.

Oscar K. og Dorte Karrebæk følger – et stykke af vejen – formen i den middelalderlige Biblia Pauperum: Ligesom i middelalderversionen indeholder Biblia Pauperum Nova 40 opslag (samt nogle indledende opslag, hvor scenen for skuespillet bygges op) i stort format med hver en hovedillustration, som er komponeret efter samme model som siderne i middelalderversionen. Sammenlign opslaget om Marias Bebudelse fra Biblia Pauperum ovenfor med den tilsvarende illustration i Biblia Pauperum Nova herunder.

Oscar K. og Dorte Karrebæk gør sig dog ikke til slaver af forlæggets form. Således opløses tableauerne i løbet af Jesu lidelseshistorie (den opbyggede scene brænder ned ved Jesu død – hvorved også den stramme billedkomposition går i opløsning – og genopføres til brug for himmelfarten). Og på hvert opslag i bogen er hovedillustrationen suppleret med en lille tekst, som udgør Oscar K.’s egen gengivelse af en passage i Det Nye Testamente – nogle gange helt frit med Oscar K.’s egne ord, andre gang med næsten ordrette citater fra Biblen, som så ikke desto mindre lige får et lille tvist – ofte så meningen bevidst misforstås. Teksten er så yderligere suppleret af regibemærkninger som i en drejebog, der er skrevet som instruktioner til tegneren (hun følger dem nu ikke altid – Dorte Karrebæk har sin egen vision, og det er godt).

I modsætning til den middelalderlige Biblia Pauperum begrænser Oscar K. sig ikke til at benytte bibelcitater, men har med generøs hånd krydret tableauerne med citater fra en lang række andre både religiøse og mere profane profeter af så forskellig karakter som Meister Eckhardt (der fylder meget), Rumi, Shakespeare, Einstein, Nietzsche, Vilhelm Grønbech, Bob Dylan, Bill Clinton (“I did not have sexual relations with that woman” – gæt selv, hvilken bibelscene det citat ledsager), Oscar K. selv og mange flere. Ja, sågar mindre ånder som Anders Fogh Rasmussen er der blevet plads til (“Der er ikke noget at komme efter!” – her lagt i munden på englen, som Maria Magdalene møder ved Jesu tomme grav).

Oscar K.’s Jesus er mere menneske end Gud: En ensom, misforstået dreng, der er bange for både døden og livet. Og Gud er en træt, gammel mand, som ender med aflyse Dommedag, fordi højttaleranlægget ikke virker, og folk bare går hjem. Og bogen slutter med disse citater:

“Livet er en cirkus, man kommer ind og bukker, render rundt, og bukker igen og går ud” (Storm P.)

“…til intet skal du blive.”

Det er således ikke det glade, kristne budskab, der prædikes her. Tværtimod er det underliggende budskab ganske kritisk over for den meste kristne teologi (og har da også vakt anstød i nogle bibelske kredse – men ikke i alle). Og så måske alligevel ikke, for man kan også tolke den sådan, at Jesusfiguren i bogen/teaterstykket ikke så meget skal læses som en fortolkning af hverken Jesus af Nazareth eller Jesus Kristus, men som et eksistentialistisk billede på mennesket som sådan. Uanset religiøs observans (eller fraværet af en sådan som for undertegnede), så kan Oscar K.’s tekster og citatsammensætninger give anledning til reflektion og eftertænksomhed.

Bogens store scoop er dog Dorte Karrebæks tegninger. Hvert opslag er et lille selvstændigt kunstværk – hvor børnebogsillustratoren lader sin indre Hieronimus Bosch få frit løb. Der er masser af humor i mange af tegningerne, men der er også tableauer, der primært er båret af en mørk og dystopisk vision, og nogle steder bliver det decideret isnende rædselsvækkende. Det er tegninger, man kan komme tilbage til mange gange og stadig finde nye detaljer.

Anbefalet!


2012.12.17

Ny bibel for de fattige i ånden er et værk, der provokerer til afstandtagen, eftertanke – og så alligevel måske også tilslutning. Det er ikke så ringe – det er faktisk stort.


Oscar K.: Biblia Pauperum Nova. Ny bibel for de fattige i ånden. Illustreret af Dorte Karrebæk.

Forlaget Alfa, 2012. Pris: Kr. 400,-

Af Geert Hallbäck

Middelaldernes Biblia Pauperum

Biblia pauperum – ’de fattiges Bibel’ – er vores betegnelse for nogle middelalderlige bøger med bloktryk af scener fra Bibelen. Billederne er alle bygget op således, at der i midten er en scene fra Det Nye Testamente, som på hver side er omgivet af scener fra Det Gamle Testamente, til venstre en scene fra før syndfloden, til højre en scene efter syndfloden. Billederne afspejler den såkaldt typologiske fortolkning af Bibelen, der forstår sammenhængen mellem Det Gamle og Det Nye Testamente sådan, at figurer eller begivenheder i Det Gamle Testamente er typer, dvs. modeller (egl. ’støbeforme’) for begivenheder eller fænomener i Det Nye Testamente. Fx bliver Abrahams ofring af Isak forstået som en type på Kristi død, syndfloden som type på dåben osv. Disse bøger var ganske kostbare, så det var ikke meningen, at de fattige skulle købe dem. Men især tiggermunkene brugte dem som illustrationsmateriale i deres forkyndelse for de fattige analfabeter.

Den nye Biblia Pauperum: Nihilistisk teologi og citatmosaik

Forfatteren Oscar K. (pseudonym for Ole Dalgaard), der mest er kendt for børnebøger, har fået den idé, at genbruge Biblia Pauperum-formatet til en moderne evangelieharmoni. I 40 illustrerede plancher genfortælles Jesus’ historie fra bebudelsen til dommedag. Nogle af plancherne er opbygget efter Biblia-Pauperum-princippet, men det går efterhånden i opløsning. Det skyldes, at der samtidig er tale om en anden fiktion, nemlig at en gruppe åndssvage (det siges direkte i teksten) bygger en teaterscene, hvor de opfører evangeliet i deres særlige udgave. Den er ikke for sarte sjæle og bibelkendere. Teksten er kun delvis Oscar K.’s egen. I lige så høj grad er der tale om en finurlig mosaik af citater, dels selvfølgelig fra evangelierne, dels alle mulige andre steder fra, dog mest fra den skeptiske Prædikerens Bog i Det Gamle Testamente, fra mystikeren Mester Eckhart og hans negative teologi og fra Shakespeares illusionsløse skuespil.

Forordet begynder med Oscar K.s trosbekendelse: ”Af intet er du kommet, til intet skal du blive”. Så er det sagt. Den nye Bibel for de fattige i ånden er udtryk for en nihilistisk teologi. Det betyder naturligvis, at den er skeptisk, for ikke at sige kritisk-negativ i forhold til den bibelske tekst. Evangelisternes troværdighed giver den ikke meget for. Jesus er den store tåbe, men det er til gengæld positivt ment. Hvis han er frelser, er det kun som eksempel. For der er intet håb om frelse: ”- til intet skal du blive”. Men der er et liv at leve fra intethed til intethed, og dér er de fattige i ånden klogere end alle os, der tror, at vi kan regne det ud og tage livet i egen hånd. Det er naturligvis temmelig provokerende, og det nihilistiske point-of-view får kastet et ganske bizart og overaskende sidelys ind over evangeliefortællingen. Der er en fortløbende undertekst af foragt over for den officielle kristendom, som virker trættende i længden. Men bogens eget alternativ er ikke uden evner – for nu at sige det på den måde.

Dorte Karrebæks billedværk: Humor og smerte – og en blegnæbbet Jesus

Man kan jo ikke ligefrem påstå, at holdningen er ny. Og hvis vi kun havde Oscar K.’s tekst, ville det hele virke lidt mølædt, selv om idéen med de mange, ofte modstridende citater, der sætter læseren i gang med et slags litterært puslespil, har sine opmuntrende sider. Men det, der gør den nye Biblia Pauperum til lidt af en begivenhed, er illustrationerne. De er tegnet af Dorte Karrebæk, der er vant til at arbejde sammen med Oscar K. (al den stund de er tidligere ægtefæller). Billederne er ikke alene kongeniale med Oscar K.’s idé. De føjer i høj grad selv noget mere til. De skaber et stærkt foruroligende univers af sære skikkelser, med en bleg, tyndhåret Jesus i spidsen, iklædt heldragtsundertøj, som vi ellers bedst kender det fra Fedtmule i Anders And-tegneserierne. Han er ikke min Jesus; men han er i høj grad en figur, der lever og pirker til ens åndelige velbefindende. Der er i tegningerne en blanding af humor og smerte – ja rædsel, som langt overgår teksternes perspektiv. Dorte Karrebæk har skabt en sammenhængende, særpræget billedverden, som læseren sent vil glemme, og som indeholder så mange ingredienser, at man kan blive ved at vende tilbage til billederne gang på gang og stadig opdage nye detaljer.

Oscar K.s tekst: Skrevet for ’de fattige i ånden’

På et møde med Oscar K. i anledningen af udgivelsen, som var arrangeret af Center for Studiet af Bibelens Brug (der er knyttet til Afdeling for Bibelsk Eksegese ved Københavns Universitet), blev han spurgt om, hvem værket var skrevet for – hvem var de tiltænkte læsere? På den ene side synes det jo at være kristendomens foragtere, men de ville næppe forstå alle hentydningerne, mens de, der forstår hentydningerne, næppe vil godtage den banale anti-kristendom. Oscar K. hævdede, at han ikke havde nogen bestemte læsere i tankerne. Værket er for ’de fattige i ånden’ – hvilket er et ikke-svar. For hvem er de? Det kan man netop ikke vide. Udtrykket stammer jo fra saligprisningerne i begyndelsen af Bjergprædikenen (Matt 5,3), men spiller selvfølgelig også på de fattige (’pauperum’) i titlen. Oscar K. fortalte, at han går i svømmehal med en gruppe åndssvage, og at de kan stoppe op midt i en bevægelse og i lang tid stå helt stille og stirre ud i luften. Hvor er de, har han spurgt sig selv, og svarer: Måske er de i Guds rige. Det har været hans inspiration til bogen, forklarede han. Men de fattige i ånden kan ikke reduceres til de åndssvage. De fattige i ånden er dem, der læser evangeliet som Oscar K. (Og så ser vi bort fra, at udtrykket i Det Nye Testamente sandsynligvis betyder noget helt andet, nemlig de fattige, der har ånden).

Et kunstnerisk værk, ikke et akademisk

På spørgsmålet, hvorfra han egentlig vidst, hvad Jesus stod for, når han afviser evangelierne – som er vores eneste kilde til viden om Jesus, svarede han lidt henholdende, at det gav sig selv, og jeg kunne da bare se på Vilhelm Grønbechs Jesusbog (som til oplysning er fra 1935). Men sagen er jo, at Grønbech gjorde det samme, som Oscar K. gør – og som alle, der vil portrættere en alternativ Jesus, gør: De tilskriver de ting i evangeliet, som de finder sympatiske, til Jesus, mens de tilskriver de ting, der ikke er sympatiske, til de skumle evangelister. Det er jo metodisk snyd – og det hjælper altså ikke, at snyderiet er meget almindeligt.

Men Oscar K.’s og Dorte Karrebæks værk skal ikke bedømmes efter en akademisk målestok. De bedriver ikke videnskab, men kunst. De har givet et bud på en moderne evangeliefortælling ud fra et kunstnerisk temperament, som slår voldsomt igennem. Det er et fornemt billedværk – det kan jeg sagtens se, selv om Jesus-figuren aldrig kan blive min Jesus. Det er et værk, der provokerer til afstandtagen, eftertanke – og så alligevel måske også tilslutning. Det er ikke så ringe – det er faktisk stort.


2012.10.11

Superflot bogproduktion i klassisk tegneserieformat med uforlignelige tegninger af Dorte Karrebæk


BILLEDBIBEL FOR VOKSNE

anmeldt af JØRGEN FALKESOAARD, teolog, i Arnoldbusk.dk - "mere mellem linjerne"

‘Manga Messas er titlen på en bibelbilledhørnebog med brug at det berømte og vidt udbredte japanske tegneserieunivers. Udgiveren er Det Danske Bibelselskab, en ærværdig institution, stiftet i 1814 og med monopol på at udgive bibler i Danmark.

Og nu denne bog med illustrationer at den kendte børne- og unge
bogstegner Dorte Karrebæk, udgivet at forlaget Alfa, som har til huse i “Religionspædagogisk Center”, der udgiver bøger om religion til bla. folkeskolens undervisning i kristendomskundskab. Kapring at nye kunder til en folkekirke i krise?

Biblia pauperum er latin og betyder “de fattiges bibel’. Det var billedbibler, som var meget populære i senmiddelalderen. Tiggermunkene viste dem til den almue, de prædikede for. Billedbiblerne bestod af 40-50 fremstillinger at centrale begivenheder i Jesu liv, flankeret at to begivenheder i Det gamle Testamente, der har relation til evangeliernes beretninger. Ofte udtrykker figurerne bibelsteder eller forklaringer i, hvad vi ville kalde tegneseriebobler.

Det er denne tradition, Oscar K., alias Ole Dalgaard, og Dorte Karrebæk gebærder sig i. Oscar K. er kendt — og skattet - for at genfortælle klassikere til såvel unge som voksne. Nu kommer så turen til biblen, denne gang kun til voksne. Bogen har motto af den legendariske forfatter Tim Rice, der sammen med Andrew Loyd Webber skrev operaen Jesus Christ Superstar, og den anslår derved sit projekt. at populærfortolke fortællingerne om Jesus’ liv. Ved forordet må denne anmelder, der er teolog, trække def røde kort, for der står: “mennesket er Gud, og det skal forenes med ham”. Sådan spiller kristendomsklaveret altså ikke! Mennesket er skabt i Guds billede, så det ligner ham. Sådan lyder det i skabelsesberetningen, og det er noget ganske andet. Ligner, ikke er. Og pointen med evangeliernes beretninger er, at Gud blev menneske i Jesus — ja, så menneskelig, at han døde. Hermed blev han ikke den Messias, de toneangivne jøder havde tænkt sig, og de selv var med til at gøre ham til et menneske, endda et menneske, der døde. Mennesket bliver altså ikke Gud, men Gud bliver menneske. Men på tredje dag opstod dette menneske fra de døde. Således slutter den fælles evangelietradition, men i den oprindelige “Biblia pauperum” var der et kapitel mere af hensyn til en effektfuld forkyndelse for “de fattige i ånden”, nemlig om dommens dag, der knytter sig til udsagn af Jesus i evangelierne og af skildringer i primært Johannes’ Åbenbaring.

Således slutter teologen sin kritik - uden at forske i Oscar K’ s motiver;
måske er han mere selvlært end skrift lærd? Nu over til en præsentation af Oscar K’s bog.

Rammen for billedbiblen er, at en håndfuld “åndssvage” skal lave en opsætning til “de fattige i ånden” at et teaterstykke. der aktualiserer Jesu liv og forkyndelse — fra bebudelsen til dommedag. Det sker i 40 helsidesopslaq, en slags tableauer, hvor venstresiden først pædagogisk fortæller om jødernes Messias-forventninger, og hvorfor Jesus ikke passer ind i dem, og derefter har nogle fornuftigt genfortalte og bevidst misforsfaede bidder evangelietekst med forfatterens kommentarer, og resten at opslaget er en illustration med tekstram mer, Åndssvage og mærkelige dyrelignende skabninger, kreeret af Dorte Karrebæk i den hollandske maler Hieronymus Boschs stil, kommenterer med et miks at bla. Jesusord og ord fra store kirkehistoriske og knapt sà store politiske skikkelser samt ordsprog - meget morsomt og meget tankevækkende.

Morsomt er bla. inddragelsen af Bill Clintons berømte afvisning af affæren med Monica Lewinsky “I did not have sexual relations with that woman” i forbindelse med Josef og Maria. Tankevækkende er bla. kommentaren til et afsnit under overskriften “Den som har øjne at se med”, der lyder: “Resten er blindhed”. En af
bibelteksterne er lignelsen om den barmhjertige samaritaner, hvor den overfaldne mand først passeres af to fra det religiøse establishment, som ikke “ser” ham.

Teologen hér må af og til fundere over, om “Biblia Pauperum nova” forkynder eller forvansker kristendom, men underholdende er det for alle os “fattige i ånden”. Og det er en superflot bogproduktion i klassisk tegneserieformat med uforlignelige tegninger af Dorte Karrebæk.


2012.09.04

BIBLIA PAUPERUM NOVA SLÅR BENENE VÆK UNDER ALLE ANDRE


Under overskriften KAN HJERTET FÅ BOGSTAVET TIL AT FORSVINDE? skriver Liselotte Wiemer i Kristeligt Dagblad om de senere års boom af opdaterede bibler for børn til sidst:

”Her i foråret lander så den bibel, der ligesom slår benene væk under alle de andre. ”Biblia pauperum nova” er bogen for fattigfolk og tåber. Skrevet af Ole Dalgaard alias Oscar K.

Forlægget er de middelalderlige ”fattigmandsbibler”, og der er tilsat citater med alverdens klogskab og dårskab fra Shakespeare til nutiden. ”Der er ikke noget at komme efter”, siger en vis Anders Fogh Rasmussen således ved den tomme grav!

”Biblia pauperum nova” er Jesu liv og død opført som teater med ”en flok åndssvage i rollerne”. Alt billedgjort af tegneren Dorte Karrebæk i en blanding af dekadent surrealisme og barnlig naivitet, der sjældent er set mere magtfuld. Det er det ultimativt personlige livtag med kristendommen og derfor også et blik ind i Oscar K.’s eget åndelige apotek. Hvor der tilsyneladende er mere harsk salve end lægende medicin.

Og dog! Gud er intet og til intet går vi, står der først og sidst som indramning til hele historien, der altså er et teaterstykke. Men intet kan jo også være alt. Tænk på skabelsens første dag.

Og sådan sker den flydende forvandling for øjnene af os, når Bibelen genlæses for børn. En transformation fra bogens bogstav til det, den enkelte kunstners hjerte er fuldt af. Nogle vil helt sikkert kalde det en glidebane. For en dag kan hjertet være så fyldt, at bogstavet forsvinder.

Men det er måske også meningen med det hele.”


2012.05.31

Livets guddommelige teater


Biblen. Der er mindre himmelhøjde og mere jordnært stof i Oskar K.’s og Dorte Karrebæks gendigtning af Bibelen

Af: Henning Mørch Sørensen i Information

Så er de to kreative provokatører i dansk børnelitteratur og nærmeste omegn igen på banen med et værk, der prøver grænser af. Afsættet er denne gang at lave en slags opdatering af den fra middelalderen kendte fattigmandsbibel Biblia Pauperum, som var en stærkt forkortet udgave af Bibelen med helsides træsnit og en kursorisk gennemgang af hovedbegivenhederne i henholdsvis Det Gamle og Det Nye Testamente. Hos Oskar K. og Dorte Karrebæk har værket fået undertitlen Ny bibel for de fattige i ånden og hermed er vinklingen også angivet. Det er et værk om og til de åndssvage og tosserne, kort sagt alle dem der ingenting ved – og det er jo i følge Bibelen netop dem, der skal arve jorden og er tættest på gudsriget.

Bogens ramme er det teaterstykke, en flok åndssvage opfører om Jesu liv. De bygger en kulisse med Biblia Pauperum som forlæg og bogens forløb udgøres så af de 40 tableauer eller småscener, de med stærkt vekslende held og et slingrende manuskript gennemspiller med de fire evangelister som skiftende instruktører. Fra Marias bebudelse om at hun skal føde en søn og kalde ham Jesus og frem til korsfæstelsen, opstandelsen og Dies Irae.
Dynamisk og refleksiv

Opslagene er bygget op med Oscar K.’s parafraserende tekst på venstresiden inklusive en opsats med regibemærkninger samt en række korte (og ofte moderne) citater, som så indflettes på højresiden, hvor Dorte Karrebæk udfolder stor opfindsomhed og overlegen fabuleringsevne i den billedmæssige gestaltning og fortolkning af det, der så foregår i selve scenerummet. Og det er netop i spillet eller interaktionen mellem de mange især bibelske citater og illustrationerne, bogen får dynamik og en egen refleksiv energi, når der så oven i købet suppleres med citater af eksempelvis mystikeren Mester Eckhart, Shakespeare, Grundtvig, Bohr, Fassbinder, Olsenbanden, den persiske digter og mystiker Rumi, Mark Twain- og af Oscar K. selv. En stilistisk stærkt blandet citatlandhandel sat til skue og diskussion på en art meningsudvekslingers rummelige holdeplads. Da Maria forundret bebuder sin graviditet (»hun kendte jo ikke af nogen mand i dén forstand« – som Oscar K. formulerer det) sker det bl.a. i samspil med Bill Clintons nu klassiske citat: »I did not have sexual relations with that woman«. Det er billedet af en ensom og angst Jesus, der træder frem i teksten. En af de få, der prøver at komme lidt tættere på ham, er Maria fra Magdala, som med sine velduftende salver forkæler ham og lever og ånder for ham uden helt at forstå hans ord. Undervejs må Jesus, forladt af både mennesker og Gud og misforstået af sine samtidige, i en pause lige kigge i rollehæftet for at se, hvad der senere venter. Jesus er egentlig bare en stor knægt for hvem tingene bare sker. I en vis forstand dør Jesus således forgæves og ved dommedag går der helt koks i foretagendet, da en træt, gammel Gud træder frem for blot at konstatere, at højttaleranlægget ikke virker. Folk får således ikke at vide om de er kommet i gudsriget og går derfor opgivende hver til sit. Gud går så også bare hjem og tager Jesus og en engel med.


Til intet skal du blive

Bogen er renset for enhver form for spiritualitet. Af intet er du kommet og til intet skal du blive, er bogens grundlæggende credo. Det eneste, mennesket kan gøre, er at glemme sig selv. Hvis man kan det, har man en chance for at komme med i Guds rige. For som der står i værkets forord:

»I begyndelsen var der intet, og intet var hos Gud, og Gud er intet.«

Det er præcis derfor de fattige i ånden er tættest på gudsriget. Oscar K. og Karrebæk appellerer til den grundige eftertanke ved at pille det guddommelige af Jesus og spørger i stedet, hvad meningen med os mennesker egentlig er. Hvis der altså overhovedet er nogen. Det er denne søge- og afklaringsproces, deres nye bibel så at sige sætter i scene. Det gør de tankevækkende og med en frodigt fabulerende idérigdom, som ikke mindst er spektakulært til stede i Karrebæks illustrationer, som med vid, bid og slagfærdig humor beskriver allehånde mennesketyper og muntert udtænkte dyrekloners gøren og laden i det man passende kunne kalde livets guddommelige teater.


2012.05.24

Bibelen som absurd teater


Af Pia Nordin Christensen i Kirken i København

Biblia Pauperum Nova. Ny bibel for de fattige i ånden, forfattet af Oscar K og illustreret af Dorte Karrebæk er en bemærkelsesværdig udgivelse Middelalderens populære billedbibel Biblia Pauperum (De fattiges Bibel) danner forlæg for denne bog. Biblia Pauperum var tilbage i det 14. og 15 århundrede en populær billedbibel, der forkyndte evangelium for alle, der ikke kunne læse. Bogen fremviser et halvt hundrede centrale nytestamentlige fortællinger, hver flankeret at to gammeltestamentlige fortællinger, der typologisk er forbundet. Øverst og nederst pryder et par figurer scenerne med f.eks. et bibelcitat, der medvirker til at tyde og tolke fortællingerne.

Fri genfortælling

Oskar K bygger stort set sine sider tilsvarende op. Det er et godt greb! Men så hører ligheden også op, for Oscar K forkynder ikke evangelium, men fortælle bibelhistorie på sin egen underfundige måde. De gammeltestamentlige fortællinger levnes ikke meget plads, mens 40 nytestamentlige, centrale fortællinger fremvises som scener i et absurd bibelsk teaterstykke med en flok åndssvage i rollerne som Jesus, Maria, Gabriel, Lot, Othello m.fl. på rollelisten.

Begivenheder i Jesus' liv skildres på bogens højresider, mens venstresiderne er reserveret til en mere eller mindre fri genfortælling af den centrale scene, regibemærkninger og henvisninger til citaternes oprindelse. Dette mønster brydes først for alvor efter Jesus' korsfæstelse.

Fungerer det? Ja, det gør det! Det er overraskende og sjovt tænkt! Og det er både inspirerende, tankevækkende og sine steder morsomt at dykke ned i det bibelske univers gennem Oscar K. Men det er samtidig jævnt hen også vanskeligt at følge forfatterens tankegang.

Livet er et cirkus

”I begyndelsen”, siger forfatteren i forordet, ”var der intet, og intet var hos Gud, og Gud er intet. Gud er Gud og hævet over tid og rum og alle egenskaber. Han lader sig ikke fatte”. Som sådan er der jo frit spillerum! Englen bebuder, at Maria skal føde en søn, mens Jesus' dåb og forklarelsen på bjerget springes over. Oscar K er først og fremmest interesseret i den jordiske Jesus. Maria Magdalene får da også lov at komme overordentlig tæt på. Forfatteren er dertil optaget af gudsriget, som kun de fattige i ånden har adgang til, og med dem mener han bogstavelig talt de fattige i ånden. Den, der har taget et bid af æblet, spærrer selv vejen til gudsriget, fordi det menneske ”stræber, det begærer, det vil eje, og det vil agtes”. Og det er tosserier for ”af intet er du kommet, til intet skal du blive”, som det fremhæves i forordet. Til sidst citerer Oscar K da også Storm P: ”Livet er et cirkus, man kommer ind og bukker, render rundt og bukker igen og går ud”.

Clinton og Kierkegaard

Bogen rummer en lang række citater fra Biblen og Mester Eckhart, der er flittigt citeret, til Shakespeare, Kierkegaard, Mark Twain, Bohr og Bill Clinton, der både beriger og fornøjer. Særligt fremhæves skal illustrationerne af Dorte Karrebæk. De virkede i begyndelsen på engang fascinerende og frastødende, men imponerer dybt ved nærmere bekendtskab. De tolker teksten fantastisk fint. Illustrationerne er en guldgrube - ikke mindst af interessante detaljer. Jesus' tornekrone er f.eks. en rekvisit udlånt af en hund, men ligner Frihedsgudindens hovedbeklædning. Forfatter og illustrator udgør et virkelig stærkt makkerpar.

Oscar K tumler med den store fortælling. Den har sat sig i ham, men det er mit indtryk, at han primært leger og ser til på afstand.

400 kr. er mange penge for en ny ”fattigmandsbibel”, men de er alligevel givet godt ud!



2012.05.03

Fantastisk kættersk


af Linda Larsen i Katolsk Orientering

Ny bibel fortæller mere om det moderne menneske end den fortæller om Bibelens og troens Jesus og Maria.

- Ny bibel fortalt for de fattige i ånden” af Oscar K og Dorte Karrebæk (illustrationer) er Jesu liv fortalt gennem 40 små fortællinger opsat af en flok fattige i ånden, dårer, åndsvage, udviklingshæmmede eller hvad man nu har lyst til at kalde dem, der bliver instrueret af de fire evangelister.

Der er en teologi, der er begyndt at fylde en del i det offentlige rum, og som har sin begyndelse ved udgivelsen af “Da Vinci mysteriet”. Pludselig begyndte folk at interessere sig for, om Jesus eventuelt havde forhold til Maria Magdalene, en arianisme med et tvist af seksualitet

Denne bog er ikke en genfortælling af evangelierne, men en fortolkning af historien om Jesus, der vandrer ensom og angst i en verden, der ikke forstår ham - den sætter ikke direkte spørgsmålstegn ved Jesu guddommelighed, men sætter i højeste grad fokus på hans menneskelighed.

Jesus er ikke længere en skægget mand med hvid kjortel og en lysende glorie om hovedet, han er en ensom ung mand der taler for døve øren, han taler ikke længere i lignelser, men i små sarkastiske bemærkninger og handlinger, sådan prøver han at råbe folket op; men de hører ikke ordentligt efter og forstår derfor ikke noget. Jesus er ikke en voksen mand der har forligt sig med sin skæbne, men en stor knægt, for hvem historien bare sker. Og Maria Magdalene er hverken besat eller prostitueret, men en ung kvinde der har ladet mænd bruge sin krop, fordi det hele alligevel er så uendelig ligegyldigt, men efter at hun mødte Jesus, er hun kvinden med oliekrukken, der forkæler ham og lever og ånder for ham - en moderne ung kvinde.

Men historien fortæller mere om det moderne menneske, end den fortæller om Biblens og troens Jesus og Maria. Vi fortolker hans ord og gerninger ud fra, hvem vi selv er, og derfor har vi brug for både ordet og traditionen for at vi ikke fortaber os i navlepilleri.

Evangelierne hænger sammen med prædikeren, hænger sammen med højsangen, hænger sammen med litteraturen, hænger sammen med filosofien, vi når hele vejen rundt, og det kan tydeligt mærkes, at der ligger en grundig research bag, og derfor lader jeg mig i højere grad fascinere end provokere.
Ord og billede

Jeg ved ikke, hvad man kan kalde Karrebæks billeder for; men de er enormt stemningsfulde og grusomt ærlige. Hun formår til fulde at indfange en stemning af ensomhed og depression, og hendes billeder siger mere end tusind ord.

I de almindelige billedbibler er billederne oftest blot til pynt, og i de oprindelige biblia pauperum var motiverne det overordnede, Men Oscar K og Karrebæk har fundet et leje, hvor ord og billede går hånd i hånd og fortæller samme historie, så det giver et ja næsten smukt helhedsudtryk, der får mig til at glemme, at jeg er uenig i deres fortolkning.



2012.04.17

Biblia Pauperum Nova. Fantastisk gendigtning. Intet mindre. Rablende og fremragende.


Lektørudtalelse

Anvendelse/målgruppe/niveau
Vi skal ind i sognegårdenes konfirmandstuer og i folkeskolens religionstimer, hvis vi skal møde kernemålgruppen af praktisk engagerede religionspædagoger og deres elever. Men også blandt fx teaterengagerede og voksne kristne med humor vil der danne sig fraktioner, hvor denne bog vil blive kult. Mindre børns alenelæsning er den derimod ikke umiddelbart egnet til

Beskrivelse
Hold nu fast. I skal forestille jer Det Nye Testamente omskrevet til en slags comedia dell'arte stykke beregnet på at blive opført af en gruppe åndssvage. I skal yderligere forestille jer, at I har fundet instruktørens og scenografens fælles manuskriptudkast med regibemærkninger og citater af evangelisterne og en kreds af kendte fra Godfather til Mester Eckhart, så er I ved at være der, men også kun næsten, for K's og Karrebæks kringlede hjerner lægger hele vejen igennem en helt ny og respektløs tradition ind over beretningen om Jesu liv, død og opstandelse, og selvom historien konstant er ved at løbe dem af hænde, bliver det netop det sprudlende og uforudsigelige, der bærer den igennem. Fantastisk gendigtning. Intet mindre

Sammenligning
Forfatterne vil være kendt fra fx Voltaires Candide eller optimisten der udkom sidste år, og som har samme uhøjtidelige og forfriskende forhold til sit forlæg

Samlet konklusion
Oscar K. og Karrebæk giver her Det Nye Testamente et brush up, og udgiver det som et illustreret scenemanuskript rettet mod opførelse i særforsorgens regi lader de som om. Rablende og fremragende er det i hvert fald

Lektør: Jørgen Bartholdy


2012.03.27

Jeg har svært ved ikke at bladre bogen igennem igen og igen ...


BIBLIA PAUPERUM NOVA

Boggrisen

Min egentlige anmeldelse skal skrives til Katolsk Orientering, da det er dem der har betroet mig denne bog, men jeg vil da også komme med en lille kommentar her, ellers er der jo ikke noget sjov ved at have en bogblog.

"Biblia pauperum nova - Ny bibel for de fattige i ånden" er er ikke en genfortælling af evangelierne, men en moderne fortolkning af Jesu liv og virke, dog med kraftig inspiration fra prædikerens bog fra det gamle testamente (begge et must read for de sagtmodige).

En flok åndssvage (fattige i ånden, for de skal arve jorden) vil opsætte et still-teater med 40 små scener fra Jesu liv instrueret på skift af de fire evangelister. Igennem billeder, tekst og visdomsord gives der et ængsteligt motiv af en ensom Jesus der ikke bliver forstået af sin samtidige, hvilket lyder som noget man har set tusind gange før, men det er det ikke, langt fra.

Det er en sørgmodig fortælling om at stå alene med noget betydningsfuldt midt i al ligegyldigheden. Han og Maria Magdalene finder sammen i hver deres ensomhed, og hun suger alle hans ord til sig, men heller ikke hun forstår, ikke rigtigt i hvert fald. Hun forstår ikke hvad det er han må gå igennem, hun forstår ikke, at det der må ske, må ske, men i højere grad end nogen anden er hun der for ham.

Teologisk er det egentlig en provokerende historie, men det er det egentlig ikke alligevel, for historien handler mere om det moderne menneske end om Jesus. Eksistensen af Gud bliver ikke draget i tvivl, men Jesu guddommelighed, om ikke betvivles, så i hvert fald sættes i baggrunden. Historien handler om mennesket Jesus, om hans ensomhed og angst og om at føle sig forladt af Gud og mennesker, om at frygte døden, men også om at frygte livet. Jesus er ikke en voksen mand der har forliget sig med sin skæbne, men en stor knægt for hvem historien bare sker. Og Maria Magdalene er hverken besat eller prostitueret, men en ung kvinde der har ladet mænd bruge sin krop fordi det hele alligevel er så uendelig ligegyldigt, men efter hun mødte Jesus er hun kvinden med oliekrukken der forkæler ham og lever og ånder for ham, en moderne ung kvinde.

Tekst og billede smelter sammen på en mere fuldkommen måde end man normalt ser det ved en billedbibel, og den rørte mig dybt. Det er en voldsom beskrivelse af en voldsom historie med voldsomme ord og voldsomme billeder. Dette er ikke en bog der hastigt er blevet jappet sammen, der ligger en grundig research bag, og det kan jeg ikke andet end at respektere på trods af min teologiske uenighed. Jeg har svært ved ikke at bladre bogen igennem igen og igen, for det er som om man aldrig bliver færdig med at opleve/opdage nye drejninger, og for dem der ikke er så god til det der med at fortolke symboler, så er der en lille finurlig beskrivelse af hvert billede, som også er sjovt for os andre at læse.


2012.04.05

Den store historie spilles, gennemhulles og afmonteres for at bryde frem på ny i ord og illustrationer - i ånd. Det er skævt og sjovt, dybt og alvorligt. Overrumplende og rigt. Andssvag? Aldrig livet

anmeldelse af Birgitte Stokkelund Larsen i Dansk Kirketidende

For at finde på noget nyt, må man have fat i noget gammelt. Forfatteren Oskar K ogillustratoren Dorte Karrebæk har grebet tilbage til senmiddelalderens Biblia Pauperum for at skabe en billedbibel for voksne. Resultatet er både charmerende og udfordrende.

Rammen er et teaterstykke: Nogle åndssvage skal spille Jesu historie fra bebudelse til dommedag, det sker i en slags tableauer på hvert bogopslag. Venstresiden har en lille bid (smukt) genfortalt evangelium, en regi bemærkning, mens højresiden er en helsides illustration opbygget i firkantede rammer - som i senmiddelalderens Biblia Pauperum. Hovedpersonen eller den bærende historie finder man i det centrale felt, mens de andre felter myldrer med kommentarer i tekst og billede til hovedhistorien.

Tag historien om kvinden grebet i hor - lad den, der er ren, kaste den første sten - kvinder står i midten, skeletterne vælter ud af skabene i siderne (troskab og ægteskab
.. ), mens vi får både et svensk ordsprog (det fryser hårdt, når det fryser mellem mand og kone) og et ord fra Prædikeren om at nyde livet med den kvinde du elsker.

Billedstrukturen med de firkantede rammer følges konsekvent hele vejen - men bryder sammen, da Jesus dør, for så at dukke op igen i en lidt ændret form ved himmelfart og dommens dag.

Den store historie spilles, gennemhulles og afmonteres for at bryde frem på ny i ord og illustrationer - i ånd.

Det er skævt og sjovt, dybt og alvorligt. Overrumplende og rigt. Hvis man - under indtryk af importerede billedbibler af
tvivlsom kvalitet - hører til dem, der har lovet sig selv aldrig mere at åbne en billedbibel, så er det nu, man skal bryde sit
løfte. "Ny Bibel for de fattige i ånden" er en gave.

Oskar K og Dorte Karrebæk:
Ny Bibel for de fattige i ånden.
Biblia Pauperum Nova.
104 sider. 400 kr. Alfa.



2012.04.05

Nyfortolket Bibel er næsten ufejlbarlig - fem hjerter og én til Gud!


Af Steffen Larsen i Politiken

Lykkelige er vi fattige i ånden ... fordi vi har fået vores eget kæmpe anskuelsesværk af en bibel. Tegneren Dorte Karrebk lukker op for sin indre Hieronymus Bosch, mens forfatteren Oscar K. skriver teksetn ind i vor egen tid.

Det er en Bibel. Den er fuld af billeder. Og den ligger godt i hånden.

Forlægget er den middelalderlige ’Fattigmandsbibel’. Forfatteren kalder sig Oscar K. og det er tegner Dorte Karrebæk, som bestyrer billedsiden (under nøje instrukser).

Hen over 40 opslag gen- og nyfortæller forfatteren, hvad der skete imellem bebudelsen og opstandelsen.

På venstresiden står dagens korte tekst. Det kan være forfatterens egne ord eller nogle, han har lånt (og bevidst misforstået) fra Bibelen.

Øverst er de omfattende regibemærkninger til tegneren. Herunder finder man en række citater af vekslende lødighed, som indskrives i højresidens store billede, der både optræder som teaterscene, altertavle og ikon.

Det er et usædvanlig gennemtænkt og velkomponeret stykke (bog)arbejde.

Tåberne, tumperne og de taktløse
Det er en Bibel for og om de fattigste i ånden. Tåberne, tumperne og de taktløse. Dem der ingenting ved. For de ved jo alt. Og de opfører selv det hele som teater, efterhånden som tegneren får tegnet scenen.

Engang imellem må Jesus kigge frem i rolleheftet for at se, hvad der skal ske, og han bliver ked af det til sidst i Gethsemane have, hvor ingen vil kendes ved ham bortset fra albinoen Judas med den sorte fugl i brystet.

Det er et vedholdende tema i bogen, hvorledes Jesus prædikede for bortvendte ører og i det hele taget ikke gjorde noget stort væsen af sig. Andet end lige miraklerne.

Fint fanger Oscar K. den dobbelthed, at man kan være meget stærk og meget svag på samme tid.

Bill Clinton dukker op
Tekst og billede bindes sammen af bånd med citater fra nær og fjern.

Mester Eckhart er – næstefter Bibelen – den oftest citerede. Men så dukker også Bill Clinton op. Det er omkring det bebudede svangerskab. Og gæt hvad han siger ...

Andre citerede er Rumi, I Ching, Shakespeare, forfatteren selv samt figuren Røvlund fra en af de tidligere bøger. Det er et kæmpe bygningsværk af indfald og udfald.

Forfatteren selv er både belæst og beleven. Og han ved godt, at det er de fattige og utilpassede, som skal arve gudsriget.

Bjergprædiken får fire opslag. Til sidst er folk trætte af fisk og brød og alle de mange ord af ham Jesus Montanus. De fører jo ikke nogen steder hen. Folk dejser omkuld.

Så det er kun Oscar K.’s tidløse øre, der opfanger, hvad Jesus hvisker for sig selv til sidst. »Lykkelige er de fattige i ånden, for dødsriget er deres …«

Visioner i mesterklassen
Dorte Karrebæk er sikkert vant til mosten. De mange regianvisninger. Hun retter sig efter de fleste, men stemmer også imod det lidt salvelsesfulde ved at overhøre noget og ændre på figurer og opstillinger undervejs.

Hun giver Judas’ sorte fugl en sørgelig død. Det er ærlig talt en fin sidegevinst således at få indblik i et samarbejdende kunstnerværksted.

I det hele taget er Dorte Karrebæks visioner i mesterklassen. Hun lukker op for sin indre Hieronymus Bosch.

Hun befolker verden med næbbede skabninger, runde romere, stenede kvinders skeletter og husker Maria fra Magdalas krukke med olie til at massere Jesus med. Farverne er afstemte, rolige og hentet i tidernes morgen.

Kun Gud er ufejlbarlig
Det er egentlig ikke nogen kontroversiel udgave af den kendte historie. Jo! Jesus sover med Maria. Og hvad så? Denne Bibel vil snarere stemme dit sind til eftertanke.

Har vi hørt ordentlig efter? Hvad var det egentlig, manden sagde? Og hvordan så der ud?

Så fra et sted imellem forundring og beundring lander værket på fem hjerter. Ikke seks. For kun Gud er – som Oscar K. ved – ufejlbarlig.


2012.02.24

Hvilken herlig bastard

Den nye og den gamle pragt

24. marts 2012 på Potskilove

Kirkehistorikeren Knud Banning fik i 1984 udgivet Biblia Pauperum på Gads Forlag. Titlen betyder noget i stil med ” de fattiges bibel” og dens formål var af opbyggelig karakter.
Det er et genoptryk af 40 plancher fra middelalderen, der på pædagogisk vis skildrer high lights fra Jesu Kristi liv, lidelse, død og opstandelse. Endvidere optræder Kristus også i en ekstra feature som verdensdommeren og som sjælens kroner.

Skildringerne er opbygget som typtologier, således at scener fra Det Gamle Testemente (GT) udlægger de kommende hændelser i Det Nye Testamente (NT). I forbindelse med Jesu dåb anvendes Exodus 14, således som et forklarende billede. For de der ikke lige kan genkalde sig indholdet af dette skriftsted, kan jeg hjælpe med at sig det involverer en deling af det Røde Hav og druknede soldater i massevis. Som denne vandring gennem havet satte Israel fri, således sættes den kristne i dåben, fri fra arvesyndens lænker. Hep hey! Og Halleluja!

For folk som mig er Biblia P ekstra lexoladelækker fordi plancherne i ganske mange tilfælde har dannet forlæg for kalkmalerier i Norden. Og her kan hep hey- smøren passende køres i stilling igen!

Og så sidste uge kom Biblia Pauperum Nova skabt af Oscar K og Dorte Karrebæk. Også her er der tale om 40 plancher, der skildrer forskellige scener fra Jesu liv. Der er dog lagt adskillige ekstra lag imellem den læser, der skal belæres og den historie, der skal formidles. Plancerne er nemlig ikke plancher, men scener fra et mærkværdigt skuespil, skrevet af fire herrer: Matthæus, Markus, Lukas og Johannes og opført af en håndfuld udviklingshæmmede og akkompagneret, suffleret og saboteret af forskellige Boschske skabninger. På skriftbånd, tro mod det originale forelæg proklameres ting som ”I did not have Sexual relations with that woman” og Grundtvig citater.

Jeg er langt fra færdig med læsningen, men fornemmer allerede hvilken herlig bastard jeg har med at gøre!


2012.03.23

Jesus som teater - Nyt fødes af gammelt - 5 stjerner til Biblia pauperum


Af Hans Gregersen
kultur@nordjyske.dk

Måske har nogen set følgende vittighedstegning: Man ser en stue med en bar væg, som hele familien er optaget af at kigge på. Nedenunder står: Livet før fjernsynet.

Tegningen er blevet brugt som en kritisk kommentar til både vor tids
medieforbrug og vores manglende evne til at erkende andre tiders vilkår. Den er endda blevet brugt til at illustrere, hvordan vi måske er på vej tilbage til middelalderen, hvor store dele af befolkningen klarede sig med billeder, fordi de ikke kunne læse.

Dengang havde man en bibel for de fattige, dvs. en slags tegneseriebibel. På samme måde, som kalkmalerierne gjorde det ud
for tekst i kirkebygningerne, havde de transportable billedbibler en udbredt brug i forkyndelsen. Der var flere udgaver, samlebetegnelsen
var ”Biblia pauperum” – de fattiges bibel.

Oskar K. og Dorte Karrebæk har lavet en moderne udgave i flot udstyr. I 40 opslag fra bebudelsen til dommedag viser de en livfuld og barsk kristendom frem til en ny tids ikke-læsere, provokerende og alligevel tidstypisk. Målgruppen er ”de fattige i ånden”, og dem er der jo desværre stadigvæk nok af, uanset hvor mange uddannelser vi tager.

Oskar K. har ansvaret for to fortællespor. Dels det forholdsvist ligefremme, hvor han i evangelisternes spor lægger historien frem med vægt på Jesus, hans forkyndelse, især i bjergprædikenen, og endelig lidelseshistorien, dels også i et kommenterende spor, der er integreret med billedsiden.

Og hvilken billedside – Karrebæk lever op til sine allerbedste dyder,
barnlig malerisk og sofistikeret antydende. Der er et vældigt overskud.

Hele konceptet er en teateropsætning med åndssvage og dyr i rollerne som skuespillere, der aktualiserer historien. Det fører tildet ene helsides-tableau efter det andet, hvor det groteske krydser det dybe og ender i hylemorsom tragedie. Der strøs visdomsord fra mange kilder ud over Jesushistorien. Ud over biblen er mystikere, salmer, popkultur og Shakespeare m.fl. leveringsdygtige. Resultatet er et uhyre personligt univers med tydeligt aftryk af to originaler,der i en blanding af solidaritet og kritik lægger vores religiøse traditions grundfortælling frem. Hele teaterbilledet antyder fortællingens fiktive status, men den ægte menneskelighed i projektet står samtidig stærkt. Både truppen og forfatterne har lyst til at stå af projektet langfredag, et sympatisk træk som er typisk for den forstående og venlige folkekirke, men samtidig er der en løbende dialog med eksistentialismens mere krasse accept af det absurde.

Nyt fødes af gammelt.


2012.03.23

Åndløs åndrighed


Bibelfortolkning. Clintons berømte sætning: »I did not have sexual relations with that woman« i uligevægtig nyfortolkning af Det nye Testamente.

Af DAMIAN ARGUIMBAU i Weekendavisen

Oscar K. og Dorte Karrebæk (ill.): Ny bibel for de fattige i ånden: Biblia Pauperum Nova. 104 sider. 400 kr. Forlaget Alfa.

Oscar K., alias Ole Dalgaard, er en meget belæst mand. Han har også
skrevet mange fine og livfulde nyfortolkninger af klassikere, som er henvendt til unge og ældre, heriblandt af Shakespeares Hamlet, Dostojevskijs Forbrydelse og Straf og Cervantes Don Quijote.

Oskar K. har gjort det til sit varemærke i sine børnebøger at vise vrangsiden af børnelivet i poetisk og provokerende tilsnit.
Forlaget Alfa er et forlag, der har arbejdet på meget avanceret formidling af Bibelen til børn, unge og modige ældre. Forlaget har længe ønsket at lave en gendigtning af Det nye Testamente, og resultatet er tilsyneladende Oscar K.s Biblia Pauperum Nova, særdeles velakkompagneret af makkeren Dorte Karrebæk.

Biblia Pauperum Nova betyder egentlig en bibel for de fattige. De var meget udbredte i middelalderen og var stærkt forkortede udgaver af Bibelen. De bestod typisk af helsides træsnit, der havde korte tekster med ledsagende illustrationer. Efter at have gnavet sig gennem Forlaget Alfas 104 siders ny testamentale udgivelse kan man godt forstå, at forfatteren er blevet nødsaget til at tilføje »i ånden« til det med de fattige. For åndløs, det er gendigtningen vitterlig.

Bogens idé er ellers god: Rammen er, at en række åndssvage skal lave et teaterstykke over Det nye Testamente, og således kan denne rammehistorie ledsages af en række moderne citater – herunder Clintons berømte afvisning af sit forhold til Lewinsky, da talen falder på Josef og Maria. Men ret skal være ret: der er primært meget mindre pjankede citater, som man kan læse på bogens sider, ikke mindst af Meister Eckhart samt mange skriftsteder. Bogens store problem er imidlertid, at den ikke tilbyder en fortolkning af Det nye Testamente. Fortællingens primære formål er at tilbagevise Jesus som profet, og Bibelen i det hele taget som noget, folk behøver at forstå.

Rent teologisk argumenterer Oscar K. ved at sammenstille en misforstået tolkning af mystikeren Eckharts udsagn om, at mennesket og Gud er ét, samt Prædikerens Bogs deklaratoriske »Alt er tomhed« og omformer dette til, at mennesket er Gud og at der intet er efter døden. Den åndløse bibel bliver dermed til en historieom en Jesus, som ingen forstod: »Der var ingen fornuft i det, han sagde, intet andet end et tomt: sådan er det,« som Oscar K. skriver. Jesus døde forgæves, hans genopstandelse var spild af tid og Gud var ved dommedag »en træt, gammel Gud«, som må aflyse dommedag fordi højttaleranlægget ikke virker.

Lad os blot konstatere, at bogen i det hele taget er meget langt fra at videreformidle, endsige strejfe, Eckharts budskab om, at indsigten om, at Gud bor i ens sjæl, fører til, at man ydmygt erkender og virker Guds enkle renhed og kærlighed. Man kan spekulere over, hvad dels forlaget, dels forfatteren har tænkt, da de skulle udgive bogen. Hvad skal man dog bruge sådan en bog til? Hvis den har til hensigt at provokere troende kristne, så er bogens manglende forståelse af, hvad religiøsitet i det hele taget er, så tydelig, at man ikke provokeres.

Tværtom, man bliver helt træt. Jo tak, tænker man, endnu en i rækken af folk, der er godt belæste, men alligevel ikke har fattet en brik. Hvis hensigten er at videreformidle Det nye Testamente, så er et karaktermord på Jesus og Gud næppe det, der var hensigten med Det nye Testamente. Så uagtet at illustrationerne er overdådige, teksten velskrevet og bogens udstyr et fint stykke håndværk, så tilbyder bogen intet andet end tomhed.



2012.03.14

De, der kan glemme sig selv,er tættest på gudsriget


Mennesker kigger alt for meget ind i sig selv og blokerer dermed for vejen til gudsriget. Det mener forfatter Oscar K., som gennem sit eget liv har gjort det samme. I dag udkommer hans gendigtning af Bibelens ord, rettet mod dem,
der har størst chance for at forstå dem: de fattige i ånden.

interview
Af Mette Skov Hansen i Kristeligt Dagblad
Los Santos Inocentes.

Det kalder man de udviklingshæmmede i den svømmehal i Spanien, hvor forfatteren Oscar K. kommer – ”De uskyldige hellige.” Ofte snakker han med dem, når de står i baderummet og ifører sig badetøj og -sko. Og ofte afbrydes samtalerne af, at de udviklingshæmmede pludselig går i stå midt i det hele. Og så er de væk. Ikke til at få kontakt med. Som forsvundet til et andet sted.

Det andet sted, gætter Oscar K. på, er Guds rige. Og vi andre har ingen chance for at komme med, tilføjer han. Vi har så mange tanker, der blokerer, hvorimod de udviklingshæmmede ingen tanker har i netop det øjeblik. Eller de åndssvage, som Oscar K. også kalder dem. Idioter eller tosser. Uden at mene noget ondt med det og
uden frygt for, at det virker stødende blandt de andre gæster på den københavnske café, hvor Kristeligt Dagblad møder ham. Tabuer skræmmer ham ikke, hvilket den 61-årige forfatter, også kendt under navnet Ole Dalgaard, har vist flere gange, blandt andet med sine børnebøger, der tager temaer som KZ-lejre, udviklingshæmmede og døden op.

Nu er han sammen med illustrator Dorte Karrebæk aktuel med en gendigtning af middelalderbibelen Biblia Pauperum – ”De Fattiges Bibel” – som viser 40 fremstillinger af hovedbegivenhederne i Det Gamle og Det Nye Testamente.
”Det er mærkeligt, man har kaldt den ’Fattigmandsbibelen,’ for der er ikke meget fattigt over den. Derfor undersøgte jeg, hvad ’pauper’ egentlig betyder, og jeg kom til at tænke på bjergprædikenen, hvor Jesus siger, ’lykkelige er de fattige i ånden’. Jeg synes, det er en meget smuk tanke, at de, der ingen stræben har og ingenting ved, måske er dem, der er tættest på gudsriget.

Jeg har altid haft stor sympati for de åndssvage og tænkte, at det lige præcis er dem, det handler om – de fattige i ånden,” siger han.

Og derfor spiller de udviklingshæmmede også en central rolle i bogen. Faktisk spiller de alle rollerne. For da Oscar K. kiggede nærmere på Biblia Pauperum, kom han til at tænke på et teater, hvorfor bogen er opbygget sådan. Alle rollerne
spilles af udviklingshæmmede, der roder rundt i manuskriptetshandling og replikker, som er en form for sammenskrivning af tekster fraPrædikerens Bog i Det Gamle Testamente, middelaldermystikeren Mester Eckhart og den islandske forfatter Halldór Laxness. Og her har Oscar K. forsøgt at skære meget fra, så der kun er det væsentligste tilbage:

”Dorte og jeg vil gerne have, at den fortæller det helt simple budskab, der siger, at af intet er du kommet, til intet skal du blive. Det eneste, du kan gøre, er at glemme dig selv. Hvis du kan det, har du en chance for at komme med i Guds rige. For gudsriget er ingenting, og hvis man holder sig til det, har man i en snæver forstand et meget smukt budskab om tilværelsen,” siger han og tilføjer, at
det dog desværre ikke er et budskab, han selv har levet efter:

”Jeg har stræbt og villet have viden. Jeg har været lige så dum som prædikeren, der i sin bog tager ud og undersøger verden, prøver alting, gifter sig, bygger huse, bliver konge og hele tiden ser, at solen både skinner på de tossede og på de kloge, og at både den tossede og den kloge skal dø. Og så render vi rundt og tror, vi kan gøre noget. Vi troede, kærligheden var det helt store, og at hvis bare vi kunne blive ét kød. Narreværk. Jo mere man knytter sig til et andet menneske, jo mere bliver man afhængig,” siger han og tilføjer, at han i teenageårene havde en idé om at blive munk, så han på den måde kunne blive ét kød.

Senere prøvede han også at finde flere svar inden for kristendommen ved at læse teologi på Aarhus Universitet, men heller ikke her kom han frem til det, han søgte:

”Som unge tumler vi med eksistensen: Hvem er jeg? Men når alt kommer til alt, er det ikke et spørgsmål om, hvem vi er, hvad eller hvordan, men om der er nogen mening med os? Og det er der ikke, så vidt jeg kan se. Som prædikeren så befriende udtrykker det: alt er luftpust og jag efter vinden.”

I hjemmet i Spanien har Oscar K. en lille træplade hængende over sit skrivebord, som han ser på hver morgen. På pladen står der ”også dette går over”, hvilket ifølge forfatteren både gælder det dårlige og det gode.

”Når man har succes, tænker man, at det aldrig går over, men efter to dage er det glemt. Når man indser det, er det en lettelse. Ingen hvisker i krogene.”

Og her mener han, at de åndssvage har en gave:

”De har ikke tanke på sig selv, men bruger deres øjne på en anden måde. De bruger øjets naturlige blikretning og
ser bort fra sig selv. Det bruger vi ikke – vi kigger ind i os
selv og sidder og piller navle.”

De seneste år har Oscar K. gjort sig bemærket ved at lave gendigtninger af store værker inden for verdenslitteraturen, blandt andet Shakespeares ”Hamlet” og Goethes ”Den unge Werthers lidelser.”

”Jeg synes, det er så ærgerligt, at klassikere forsvinder, for der er så store oplevelser gemt i dem. Også for et menneske, der lever i dag – det, der gør dem til klassikere, er netop, at de til enhver tid vil sige mennesker noget. De har den åbenhed i deres fortællinger, at vi kan lægge det ene fortolkningsmønster efter det andet ned over dem. Jeg har læst Hamlet hundrede gange, og hver gang ser jeg noget nyt. Men mange bøger er ikke værd at læse flere gange, for litteraturen er gjort så let at læse i dag. Alt bliver så entydigt, og det er verden ikke. Den er mangetydig og kompleks. Det er også det, der erspændende ved billedet. Hvordan man læser det, afhænger af, hvilken bagage man har.”

Oscar K. ønsker heller ikke, at hverken hans billedbøger eller børnebøger skal være nemme at forstå. Han har netop været i Sverige til et stort møde med andre forfattere, forskere, og illustratorer, som sammen arbejder på en nordisk poetik om billedbogen, fordi de gerne vil udvide begrebet til at kunne ramme andre end små børn.

Ligeledes er børnene ikke målgruppen for den nye bibel for de fattige i ånden. Egentlig er den ikke rettet til nogen
bestemt gruppe, men hvis han skulle, ville Oscar K. vurdere,
at de åndssvage vil have størst glæde af den, da de ikke er belastede af hans højtravende tanker.

”Den er til mennesker, som blæser på genre, alder og stil, som elsker den ubeskrivelige lykke og det er at opdage nyt. Med andre ord folk, der er så åbne, at man skulle tro, de var åndssvage.”